Vil du være med fra start i et startup? Software at Hostrup Teknik

MotorSkills Technologies

Søger kreative studerende til udvikling af embedded software og med interesse for at skubbe grændserne for motorisk indlæring ved at udnytte den teknologiske udvikling.

Jeg er stadigt på et meget tidligt stadie af en startup livscyklus og søger 1-2 med hjælpere til software udvikling.

Jeg arbejder med udvikling af sports træningssystemer til styrkelse af motoriske færdigheder ud fra ideen om at systemer der kan give udøveren hurtig feedback accelererer indlæring. Konkret arbejder jeg på et system til ishockey træning hvor en udøver modtager "opgaver" fra systemet der så skal løses ved at manøvrere pucken rundt. Systemet giver spilleren umiddelbar feedback på hvordan/hvor godt opgaven er løst. Så Interesse for ishockey er ikke en ulempe ;-)

Der findes en fungerende "pre-prototype" og systemet skal løbende demonstreres og feedback indarbejdes.

Du vil komme til at arbejde med udvikling af systemets kontrol software i tæt samarbejde med hardware udvikling. Kort om den eksisterende software:

  • Udviklet i python
  • Tråløs kommunikation over wifi via sockets
  • Threading
  • GPIO håndtering

Opgaverne vil i første omgang være:

  • Stabilisering af den eksisterende kodebase
  • Udvikling af CI/CD pipeline til sikring af kode kvalitet og hurtige udviklings iterationer
  • Udvælge og indføre værktøjer der understøtter hurtige udvikling, specielt remote debugging.
  • Udvikle og indføre DEV/OPS procedure der sikre allignment af system software(Linux)

På lidt længere sigt skal der arbejdes med:

  • Udvikling af APP til styring af et/flere systemer.
  • Remote deployment af software opdateringer til systemet.
  • Udvikling af portal hvor brugere kan udvikle og dele øvelser til systeme SoMe integration til deling af resultater

Om mig og den vordende virksomhed

Lars Hostrup, 52 år gammel, uddannet civil ingeniør i datateknik, har i godt 25 år arbejdet med forskellige aspekter af software udvikling, har to ishockey drenge på 12 og 14 og har i en del år, i min fritid, arbejdet med at udvikling af systemer til at understøtte deres træning. Det har taget mange former i tidens løb, med brug div. sensorer og platforme før jeg er landet på det nuværende system der er tryk prøvet med ishockey trænere i drengenes klub.

Planen er at færdiggøre/klargøre systemet til produktion iløbet af foråret, få produceret en lille serie hen over sommeren og introducerer det på hockey camps i sensommeren. Går det godt færdiggøres en endelig produktions version der produceres i første batch der skal være klar til julehandlen.

I øjeblikket foregår udvikling i privaten men planen er at rykke til et kontorfællesskab ifm. rekruttering, f.eks. Symbion på østerbro hvor der også er værksted til elektronik udvikling.

Er du interesseret kan jeg kontaktes på 21291059 eller lars.hostrup@motorskills.com

Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counselor, to ensure that projects or thesis found on AAU Jobbank will be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.