Lidl Danmark

Retail

2,249 followers

IT-Supporter med godt overblik at Lidl Danmark

Brænder du for at arbejde med IT-service og-support? Tager du det helt køligt, når tingene brænder på? Og kan du berolige den mest frustrerede kollega, når computeren ikke gør som den skal?

De fleste kender det. Computeren driller og det er svært at bevare roen og det gode humør, når teknikken driller. Som en del af Service & Support-teamet har du overblikket og kompetencerne til at berolige din kollega, alt imens du fikser problemet.

Du ved nu, at du har ydet en god service – og det gør dig glad!

Lyder ovenstående som en rolle du nemt kan indfinde dig i? Så er du måske vores nye IT-supporter til Lidls hovedkontor i Kolding/Aarhus.

Vi arbejder primært efter ITIL-principper i forhold til at løse udfordringer og opgaver for de interne IT-brugere på hovedkontoret i Kolding, satellitkontoret i Aarhus og i de p.t. 130 butikker og 2 logistikcentre i Danmark.

Vi er i øjeblikket placeret i Kolding, men påbegynder senere byggeriet af et stort nyt, innovativt hovedkontor på Godsbanen i Aarhus - mere centralt bliver det ikke! Det nye hovedkontor vil stå klart i 2022. Vi forventer derfor, at du allerede nu har gjort dig nogle overvejelser ift. Aarhus, da vi ønsker et langsigtet samarbejde. Indtil det nye hovedkontor står færdigt, vil du efter nærmere aftale med din leder og et grundigt introduktionsforløb have mulighed for at arbejde på vores satellitkontor i Aarhus et par gange om ugen.

Systemlandskabet befinder sig i en transformationsfase, hvor systemerne løftes til et nyt niveau, der gør Lidl klar til fremtidens detail-marked.

Du bliver en del af Service & Support-teamet, der er ansvarlig for 1. level support af brugere på hovedkontoret og distributionscentrene samt 2. level support for butikkerne. Support ydes både i form af call desk og onsite support - installation og klargøring af ny hardware, understøttelse af vores infrastruktur-team samt opgaver inden for server og netværk.

Servicemanagement-processen styres vha. systemet ServiceNow og opgaverne løses såvel selvstændigt som i samarbejde med systemspecialister.

I vores team oser atmosfæren af en uformel omgangstone, og humøret er altid højt og kendetegnet ved masser af gå-på-mod. Herudover vil du have et tæt samarbejde med kolleger fra de andre IT-teams, der arbejder med infrastruktur og forretningssystemer, samt vores internationale hovedkontor.

Om jobbet

  • Systematisk bearbejdning af incidents og requests i ServiceNow
  • Support af Microsoft Windows baserede arbejdspladser (Windows 10)
  • Support af Office 365
  • Client-installation ved hjælp af Microsoft SCCM
  • Brugeroprettelse i Identity-Managment-System
  • Support af Cisco Netværksudstyr
  • Support af Cisco CallManager
  • Support af mobile enheder
  • Support på butikssystemer
  • Overvågningsopgaver
  • Klargøring og opstilling af PC-arbejdspladser

Om dig

  • Du har en uddannelse som IT-supporter eller en lignende relevant uddannelse
  • Du har erfaring med administration af Active-Directory omgivelser samt arbejde med software-udrulningsværktøjer
  • Du har arbejdet med IT-netværk, baseret på Cisco-komponenter og har en interesse for dette
  • Du er god til at kommunikere med brugere på alle niveauer
  • Du arbejder struktureret og overholder aftaler
  • Du har gode danskkundskaber og du taler og skriver engelsk på et sikkert niveau. Kendskab til tysk er en fordel
  • Du trives med at arbejde i en serviceorganisation, der skaber gode oplevelser for brugerne

Vi tilbyder

  • En spændende, udfordrende og varierende arbejdsdag
  • Gode karrieremuligheder og faglige udfordringer
  • Mulighed for at arbejde et par gange om ugen på satellitkontoret i Aarhus, efter aftale med din leder
  • Grundig oplæring, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes i jobbet
  • Et uformelt arbejdsmiljø med faglig sparring og motiverede kolleger
  • Mulighed for sundhedsordning
  • Konkurrencedygtig lønpakke
  • Rabatordning hos flere udbydere af rejser, shopping, kultur, fitness m.m.

Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi indkalder kandidater løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet?
Yderligere oplysninger kan fås på hverdage mellem kl. 08.00 - 16.00 ved henvendelse til Service og Support Manager Brian Hansen på tlf. 76 35 01 43.