Employee experience - praktikant at Ennova A/S

Expires in 13 days

Har du en indre konsulent eller projektleder i maven? Og synes du, at arbejdet med medarbejdertilfredshedsundersøgelser for en lang række store nationale og internationale virksomheder lyder spændende? Så skal du måske være vores nye kollega. Lige nu søger vi praktikanter til vores kontorer i Aarhus og København.

JOBBET – KUNDE- OG KONSULENTSUPPORT
Som praktikant vil du blive tilknyttet vores team, der arbejder med medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Vi hjælper vores kunder med alle faser af en undersøgelse, fra udarbejdelse, evaluering, rådgivning og implementering af værdifulde forandringer til gavn for arbejdsglæden og kundens forretning.

I tæt samarbejde med teamets projektledere vil du komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver og værktøjer i undersøgelsens forskellige faser. Dine opgaver som praktikant vil afspejle projektlederens arbejde. Du vil blive involveret i vores kundeprojekter fra start til slut og dermed stifte bekendtskab med de forskellige opgaver, der knytter sig til projektløsning og rådgivning af vores kunder.

Du vil blandt andet sætte undersøgelser op, udarbejde præsentationsmateriale, kvalitetssikre og deltage i teammøder, projektmøder og det generelle daglige arbejde.

PERSONEN – SAMARBEJDS- OG DETAJLEORIENTERET
Arbejdsopgaverne stiller krav til dit personlige drive og din fleksibilitet. Da du tilknyttes flere forskellige projekter, er det vigtigt, at du trives med korte deadlines, kan have flere bolde i luften på én gang og bevarer det kølige overblik. Derudover skal du kunne lide at arbejde med tal, da tallene er en stor del af vores hverdag. Som deltager på projekter har vi brug for, at du har et skarpt blik for både detaljer, generelle analytiske problemstillinger og konklusioner.

Du er:

  • Analytisk og kvalitetsbevidst
  • Detaljeorienteret og lærenem
  • Serviceminded
  • I stand til både at arbejde selvstændigt og indgå aktivt i samarbejde med andre
  • Solidt funderet inden for IT – herunder erfaren i Excel og PowerPoint

Du er i gang med en videregående uddannelse, hvor et praktikophold er en naturlig måde at tilegne sig viden og erfaring som konsulent og projektleder med udgangspunkt i gennemførelse af specialdesignede medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

VI TILBYDER – PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING
Hos Ennova får du et spændende og udfordrende praktikophold, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får et godt kendskab til arbejdet i en konsulentvirksomhed, hvor kvalitet, professionalisme og værdiskabende rådgivning af den enkelte kunde er i højsædet. Som praktikant i Ennova får du et stort ansvar samtidigt med, at vi sørger for, at du får den rette støtte til at efterleve dette. Du bliver du en del af et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor vi har medarbejdertrivsel i fokus.

ARBEJDSPLADSEN – ENNOVA
Ennova sætter en lang række store nationale og internationale virksomheder i stand til at styrke medarbejdernes og kundernes oplevelse af virksomheden. Som et førende konsulenthus på området giver vi engagerende, enkel og faktabaseret rådgivning, som leder til reel forandring.

VARIGHED
Praktikopholdet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo februar til ultimo Juni 2021.

STED
Arbejdsstedet vil være Daugbjergvej 26, 8000 Aarhus eller Store Kongensgade 81, 1264 København K.

Angiv hvor du foretrækker at arbejde fra.

SPØRGSMÅL
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 86 20 21 20 mellem kl. 8 og 16. Spørg efter Henrik Madsen Raben eller Emil Bovien Thorsen.

ANSØGNINGSFRIST
Vi gennemgår ansøgninger løbende. Der vil blive lukket for ansøgninger, når de rette kandidater er fundet.