Deltidsorganisere søges - et anderledes, spændende og udviklende studiejob

HK Nordjylland

Deltidsjob
Studiejob
Nordjylland

Vi søger 4 nye medarbejdere, som er udadvendte og som besidder engagement og lysten til at bidrage til HK’s udvikling, som den organiserende fagforening.  

HK HANDEL har søsat en strategi på landsplan, der for alvor tager fat på de udfordringer, ansatte i handelsbranchen i Danmark står over for. Vi vil ud på arbejdspladserne og aktivere de kollegaer, der kan gøre en forskel. Vores deltidsorganisere skal være opsøgende over for ansatte i handelsbranchen samt etablere og udvikle fællesskaber på de enkelte arbejdspladser.

 Vi får en deltidsorganiser, der

  • kan organisere og udvikle fællesskaber
  • kan skabe relationer og hurtigt får kontakt
  • forstår at lytte og kan få folk til at føle sig godt tilpas
  • kan have mange bolde i luften, er effektiv og altid følger op på indgåede aftaler
  • kan lide at skabe målbare resultater og får energi af det
  • har et stort drive, er målrettet og kan lide ”at være på” muligvis har kendskab til handelsområdet

Du får som deltidsorganiser

Vi tilbyder dig grundig oplæring i alle aspekter af dit nye job, mentor ordning og et team af ambitiøse kollegaer. Jobbet vil give dig unikke og attraktive kompetencer i organisationsverdenen. Du får også en grundlæggende forståelse i arbejdsmarkedsforhold, herunder overenskomster. Du skal kunne deltage i træningsweekend den 2. og 3. februar 2019.

Stillingen som ungdomsorganiser er et studiejob på ca. 15 timer om ugen. Vi tilbyder en attraktiv timeløn.

Vores medlemmer arbejder aften, weekend og helligdage, og det vil du også komme til. Dit arbejdssted vil være HK Nordjylland med fast base på vort kontor i Aalborg, men ellers skal du rundt i hele HK Nordjyllands område. 

Vi stiller høje krav til ansøgerne og tager kun de allermest talentfulde med på holdet. Derfor skal du sammen med ansøgning og CV vedlægge en beskrivelse af, hvorfor du skal med på holdet.  

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning bilagt uddybende CV via HK’s hjemmeside: www.hk.dk/jobs. Søg stillingen ”Deltidsorganisere HK Handel Nordjylland (studiejob)” Til ansættelsesforløbet vil du møde de andre indkaldte kandidater, og du vil i løbet af dagen skulle løse forskellige opgaver i kombination med en personlig samtale. Sidste frist for ansøgning er onsdag den 2. januar 2019 kl. 12.00. Samtaler vil finde sted fredag den 11. januar 2019 (hele dagen) fra kl. 9.00.

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om jobbet kan indhentes hos organisator Mads Guldhammer på telefon 2048 9823 sektorformand Kate Ziegler på telefon 2335 9961 eller tillidsrepræsentant Carsten Frederiksen på telefon 2178 8331. 

HK Nordjylland har omkring 30.000 medlemmer. Med 65 medarbejdere og kontorer i Aalborg, Hobro, Hjørring, Frederikshavn og Thisted dækker vi den nordjyske region. HK er opdelt i fire faglige sektorer – HK Privat, HK Handel, HK Kommunal og HK Stat. HK’s handelssektor består af ansatte på butiksområdet, engrossalg og lagerområdet samt kontoransatte i handelsvirksomheder. Læs mere om HK HANDEL på facebook.com/HKHANDEL eller hk.dk/handel.


Ansøgningsfrist d. 02.01.2019

Angiv venligst i din ansøgning, at du har ansøgt opslaget via Move On jobbanknetværket

Deltidsjob
Studiejob
Nordjylland
Administration
Human Resources
Humaniora
Marketing & Business
Organisation & Ledelse
Sprog, Media & Kommunikation
Administration
Kommunikation & Media
Rådgivning & Support



HK Nordjylland - hurtigt overblik


Placering
Gartnervej 30
9200 Aalborg SV
Logo: HK Nordjylland
Efterspørgsel og statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Facebook feed

Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

https://www.hk.dk/nordjylland

HK Nordjylland i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.aau.dk/job/1255294/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT