Lærere søges til Viborg Handelsgymnasium

Mercantec

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Studiejob
Vikariat
Midtjylland

Brænder du for dit fag? Og kan du formidle din viden til unge mennesker?

Viborg Handelsgymnasium søger 2 engagerede og dygtige lærere til undervisning i informatik, historie, tysk og matematik med tiltrædelse snarest muligt.

Vi kan tilbyde dig et job med mange muligheder, og du bliver du en del af et spændende gymnasium, hvor du sammen med dine kolleger arbejder målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning. Vi har et bredt fagligt og tværfagligt samarbejde, og vi har stort fokus på elevernes læring såvel som på lærernes kompetenceudvikling inden for blandt andet pædagogik, formidling og faglighed. Vi har et dynamisk og godt socialt arbejdsmiljø med moderne undervisningsfaciliteter.

Viborg Handelsgymnasium har 600 elever og 50 ansatte, og vi tilbyder 9 forskellige studieretninger.  

Om dig

Du har en lang videregående uddannelse, som giver dig kompetence til at undervise i ét eller flere af følgende fag:

Informatik, historie, tysk og matematik

Alternativt er du studerende på 9. eller 10. semester på et relevant studie, og ønsker at få undervisningserfaring sideløbende med, at du gør dit studie færdigt.

Som person er du fagligt dygtig og en god formidler. Du har pædagogisk interesse, og du har lyst til at arbejde med unge mennesker. Du er kommunikativ og kontaktskabende, du har gode samarbejdsevner, og du indgår gerne i teams på tværs af faggrænser. Du evner at skabe relationer, og du har en fleksibel tilgang til opgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne.

Der er som udgangspunkt tale om 2 fuldtidsstillinger, men dette afhænger naturligvis af din fagkombination og dine ønsker. Stillingerne er tidsbegrænsede for skoleåret 2018/2019.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger og ansøgning

Hvis du gerne vil have mere at vide om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anita Thøgersen eller uddannelsesleder Tina Frees.

Vi vil gerne modtage din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest den 2. august 2018. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Midtbyens Gymnasium

I 2019 smelter Viborg Handelsgymnasium og Viborg Tekniske Gymnasium sammen til Midtbyens Gymnasium – et nyt, topmoderne gymnasium i Viborg Baneby, lige ved stationen. Du kan læse mere og få en virtuel tur af de nye gymnasium her


Ansøgningsfrist d. 02.08.2018

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Studiejob
Vikariat
Midtjylland
Humaniora
Matematik, Fysik & Nano
Naturvidenskab
Samfundsvidenskab
Undervisning & Pædagogik
Undervisning



Mercantec - hurtigt overblik


Placering
H.C. Andersens Vej 9
8800 Viborg
Logo: Mercantec
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.mercantec.dk

Mercantec i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.aau.dk/job/1192062/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT