Sagsbehandlere til toldgodtgørelse i den kommende Toldstyrelse

SKAT

Fuldtidsjob
Østjylland

Vil du være med til at sikre EU's indtægter? Kan du lave korrekte afgørelser til tiden – hver gang? Vil du være en del af en styrelse, der med et stort engagement samarbejder med myndigheder på tværs af landet og i resten af Europa, og hvor kunder altid får en professionel service? Så er du måske en af vores nye sagsbehandlere til toldgodtgørelse – et højtprioriteret arbejde med stor politisk bevågenhed.

Den kommende Toldstyrelse har til opgave at sikre nem og enkel angivelse af korrekt told og effektiv forvaltning af EU’s regler for handel over grænser 24/7. Vi har også ansvar for at opretholde en stærk toldkontrol og beskytte det danske samfund mod indførsel af illegale varer. I de kommende år har vi en vigtig opgave med at modernisere og yderligere digitalisere toldområdet som fastsat i EU's toldkodeks.

Grundig sagsbehandling
Den 1. juli 2018 bliver vi en del af den nye Toldstyrelse i Århus. Her løser vi opgaver i forbindelse med import og eksport af varer til og fra EU. I denne proces har vi i Told 7 ansvaret for at lave toldgodtgørelsessager, hvilket består i rettelse af angivelser i Toldsystemet og sagsbehandling af de tilhørende afgørelser. I den forbindelse vil dine primære opgaver være:

  • Sagsoprettelser
  • Indhentelse af nødvendig dokumentation ved virksomhederne
  • Rettelser af importangivelser via toldsystemerne
  • Afgørelsesbreve
  • Kvitteringsbreve
  • Registrering i sagsbehandlingssystemet WorkZone/Captia.

Struktureret og kvalitetsbevidst
Vi søger medarbejdere, der har mod på at tage udfordringer op i forhold til vores krav om kvalitet i opgaveløsningen, samt at kunne overholde de tidsfrister, der er lovbestemt for opgaverne. Vi arbejder efter principper inden for LEAN, så du kan bidrage ved at kunne agere i løbende forandringer på dit arbejdsfelt, have fagligt engagement, være udadvendt, proaktiv og ikke mindst have en god sans for humor. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mange, men det er afgørende, at du har kendskab til told. Grundlæggende lægger vi vægt på, at:

  • Du er ansvars- og kvalitetsbevidst
  • Arbejder systematisk
  • Du er i stand til at trives med en kombination af rutineprægede opgaver og ad hoc opgaver
  • Det betyder noget for dig at være en del af et team, hvor du bidrager med en positiv ånd og er villig til at yde en ekstra indsats sammen med dine kolleger i overholdelsen af deadlines.

Tolden - din nye arbejdsplads
Toldstyrelsen forventes fra 1. juli 2018 at udgøre ca. 650 medarbejdere fordelt over hele landet. Toldstyrelsen lokaliseres primært i Århus, sekundært i Køge, samt ved toldekspeditionssteder rundt om i landet. I Aarhus har vi to adresser, hhv. Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg samt Toldekspeditionen, Østhavnsvej 31 på Århus Havn. Du får indtil videre arbejdsplads på Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg.

Din nye enhed vil være Told 7. Her er vi et team på 23 engagerede medarbejdere, der brænder for at løse internationale opgaver på toldområdet. Vi har en uhøjtidelig og positiv omgangstone i enheden, og udveksling af oplysninger og viden med kolleger er en vigtig del af hverdagen. Du vil få mulighed for en fleksibel og selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse senest tirsdag den 22. maj 2018.

Hvis du har yderligere spørgsmålsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Nielsen på 22 40 85 61. Henrik kan træffes fra den 1. til den 7. maj, samt den 17. maj til den 22. maj 2018.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 5. juni 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med

tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Slet Parkvej 1-3, 8310 Tranbjerg.

Toldstyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Toldstyrelsens kerneopgave er at sikre korrekt toldafregning til EU gennem en effektiv kontrolindsats og digitale og kundevendte services, der gør det smidigt og enkelt for virksomheder og borgere at handle på tværs af grænser. I samarbejde med andre myndigheder arbejder vi for at hindre illegal import og beskytte borgere og virksomheder mod farlige eller sundhedsskadelige varer som fx våben og narkotika.

Vi varetager fagligt krævende opgaver i komplekse processer. Vi skal samtidig levere et højt serviceniveau og en effektiv kontrol i alle dele af opgaveløsningen. Det kræver stærk koordinering både internt og med andre aktører, nationalt såvel som internationalt. Vi tager ansvar, og vi samarbejder – om den samlede opgave og i de daglige beslutninger.

Sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet sikrer Toldstyrelsen fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark. Styrelsen forventes bemandet med omkring 650 medarbejdere og får kontorer i Aarhus og Køge samt på en række nuværende lokationer over hele Danmark. Læs mere om Toldstyrelsen på www.fra1til7.dk

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøg senest i dag (22.05.2018)

Fuldtidsjob
Østjylland
Administration
Samfundsvidenskab
Jura
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning



SKAT - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
https://www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.aau.dk/job/1164204/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT