Studentermedhjælpere søges til informationsdesken på AAU CPH

Aalborg Universitet (AAU)

Studiejob
Storkøbenhavn

Vil du være en del af Aalborg Universitet Københavns (AAU CPH) ansigt udadtil i vores Informationsdesk?


Til primært at assistere vores informationsdesk søger vi to studentermedhjælpere til tiltrædelse pr. 1. februar 2018 eller snarest herefter.

Arbejdsopgaverne vil omfatte modtagelse af gæster/ansatte/studerende med flere, assistance med at vise vej, finde lokaler, bestille taxakørsel og meget andet. Du vil blive tilknyttet Konference- og event CPH, hvor du også indgår i afvikling af arrangementer og events på campus og hjælper med forefaldende, lettere administrative opgaver.

Derudover skal du være klar til at yde lettere administrativ support til Fælles Service CPH, som Konference- og event CPH hører ind under. Det kan eksempelvis bestå i at hjælpe til med praktisk afvikling af diverse arrangementer inden for karrierevejledning, studiepraktik, workshops og lignende. Du skal kunne kommunikere let og ubesværet på dansk og engelsk, samt have lyst og evne til at yde en høflig og smilende betjening i informationsdesken. Det er vigtigt, at du har mulighed for at være fleksibel i forhold til at tage vagter i informationsdesken ved pludseligt opstået behov.

Primære arbejdsopgaver

  • Modtagelse af AAU’s gæster, ansatte, studerende og andre associerede personer

  • Håndtering af henvendelser i receptionen af forskelligartet karakter

  • Indgå i løsning af lettere administrative opgaver for Konference- og event CPH og Fælles Service CPH generelt

  • Hjælpe til med afvikling af alle former for arrangementer og events på campus

  • Andre typer ad hoc opgaver i Fælles Service CPH


Oplæring i de relevante opgaver vil selvfølgelig finde sted

Kvalifikationskrav

  • Du er serviceminded og lægger vægt på at håndtere henvendelser venligt og professionelt

  • Du er positivt indstillet og motiveret til at give et godt indtryk af AAU CPH

  • Du er selvstændig og kan lide at håndtere de praktiske opgaver der indgår i jobbet

  • Du tænker i løsninger frem for forhindringer og kan agere proaktivt

  • Du har administrativt flair og godt kendskab til Excel og Office-pakken

  • Du har gode dansk- og engelskkundskaber både i skrift og tale

Ansættelse

Arbejdstiden er på gennemsnitlig 8 t. om ugen, og der tages hensyn til at du kan få fri til eksaminer mv. For at søge jobbet skal du være aktiv studerende på AAU eller anden højere læreanstalt minimum frem til juni 2019.

Arbejdsstedet er Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte teamkoordinator Catrine Boas på telefon 99 40 25 06 eller e-mail cba@adm.aau.dk – alternativt informationsdesk-ansvarlig Lene Hastrup Jensen på telefon 99 40 37 70 eller e-mail lhj@adm.aau.dk. Begge kan kontaktes til og med ansøgningsfristens udløb.

Send os en korfattet ansøgning med angivelse af dine studieforhold og begrundelse for at søge jobbet samt et CV. Ansøgningen bedes du sende til e-mail: conference.event@cph.aau.dk med ”Studentermedhjælp” i emnefeltet.

Løn og ansættelsesvilkår som studentermedhjælper følger Aalborg Universitets regler.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt dog senest den 25. januar 2018

Samtaler finder sted mandag den 29. januar 2018 på AAU CPH. Har du ikke hørt noget fra os senest den 29. januar 2018, er du desværre ikke kommet i betragtning.

Arbejdstiden er på gennemsnitlig 8 timer ugentligt og aflønnes efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Ansættelsen er betinget af at du er aktiv studerende.


Ansøgningsfrist d. 25.01.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Administration



Aalborg Universitet (AAU) - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Fredrik Bajers Vej 5
9100 Aalborg
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Aalborg Universitet (AAU)
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aau.dk

Aalborg Universitet (AAU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.aau.dk/job/1110444/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT