AAU CPH søger studentermedhjælper til formidlingsprojekt om beskæftigelse

Aalborg Universitet (AAU)

Studiejob
Storkøbenhavn

Er du en stærk interviewer og formidler? Og har du lyst til at få en bred viden om hvordan Aalborg Universitets (AAU) studerende er i beskæftigelse efter endt uddannelse? Hvis du har mod på en solid afprøvning af dine interviewer-kompetencer og styrkelse af dine metodiske og formidlingsmæssige evner, er du måske vores nye studentermedhjælper på Aalborg Universitet København (AAU CPH). Stillingen er tidsbegrænset (til 31. december 2018) og ønskes besat den 15. februar 2018 eller snarest herefter.

Vi rekrutterer i forbindelse med igangsættelsen af et projekt, som har til hensigt at indsamle dimittend-historier fra uddannede kandidater fra AAU CPH’s kandidatuddannelser.

Til dette søger vi en studerende, hvis primære opgaver er at indsamle og formidle disse dimittendhistorier til inspiration og brug af både studerende og ansatte ved AAU. I ansættelsen vil du være tilknyttet som studentermedhjælper til AAU Karriere på AAU CPH.

Primære arbejdsopgaver:

  • Dialog og samarbejde med uddannelserne på AAU CPH

  • Identificere relevante dimittender og planlægge interviews med disse

  • Interviewe dimittender

  • Omskrive interviews til artikelform

  • Diverse ad hoc-opgaver for AAU Karriere i København

Der er tale om et varieret job, hvor det forventes, at du yder et aktivt bidrag i den samlede indsats på karriereområdet. Du vil dog primært komme til at løse opgaver vedrørende projektet om dimittend-historierne. Relevant oplæring vil naturligvis finde sted.

Dine kompetencer:

    • Du er i gang med en relevant uddannelse på AAU CPH eller anden højere læreanstalt

    • Du er en stærk interviewer og formidler

    • Du har erfaring med at skrive artikler

    • Du behersker dansk og engelsk på et højt niveau, både mundtligt og skriftligt

    • Du arbejder selvstændigt og følger dine opgaver til dørs

    • Du tænker i løsninger frem for forhindringer og kan agere proaktivt

Om stillingen

Arbejdstiden er ca. 8 timer om ugen, og der er mulighed for tage hensyn til dit studie i planlægningen, samt at få fri til eksamen mv. For at søge jobbet skal du være aktiv studerende på AAU CPH eller en anden højere læreanstalt til minimum den 1. januar 2019.

Arbejdsstedet er:
AAU CPH, Fælles Service CPH, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV.

Om AAU Karriere:
AAU Karriere tilbyder karrierekurser og -vejledning for studerende på AAU. Læs mere på www.karriere.aau.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte karrierekonsulent i København Mikkel Dahlbæk Sigurdsson på telefon 24 21 37 51 eller e-mail mds@adm.aau.dk.

Ansøgning og samtaler

Send en korfattet ansøgning og dit CV til Mikkel Dahlbæk Sigurdsson: mds@adm.aau.dk med ”Ansøgning til jobbet som studentermedhjælper” i emnefeltet.

Samtaler finder sted fredag den 2. februar 2018 på AAU CPH. Har du ikke hørt noget fra os senest d. 2. februar, er du desværre ikke kommet i betragtning til stillingen.

Arbejdstiden er på gennemsnitlig 8 timer ugentligt og aflønnes efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat). Du vil blive indplaceret efter anciennitet. Ansættelsen er betinget af at du er aktiv studerende.


Ansøgningsfrist d. 29.01.2018

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Humaniora
Sprog, Media & Kommunikation
Kommunikation & Media



Aalborg Universitet (AAU) - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Fredrik Bajers Vej 5
9100 Aalborg
Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Aalborg Universitet (AAU)
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

http://www.aau.dk

Aalborg Universitet (AAU) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.aau.dk/job/1109752/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT