Hjemmeside hos Fyns Grafiske Værksted

Har du/ I lyst til at prøve kræfter med at designe en aktiv hjemmeside for et levende kunstnermiljø midt i Odense?

Vil du / I være med til at gøre et besøg i vores webshop og hjemmeside til en særlig oplevelse og fremme salg og formidling af original grafik? Så er det dig vi leder efter.

Vi forstiller os du /I bruger dette som et projekt som led i din / jeres uddannelse.

Det må gerne være projektorienteret gruppearbejde. Vi vil sammen udstikke retningslinjerne for samarbejdet, og I kommer med et udkast, som vi honorerer som aftalt.

Hjemmesiden skal

  • Betjene, informere og vejlede besøgende på dansk og engelsk
  • Forestå salg af originalgrafik via webshop

Vi forventer, at du / I:

  • Har erfaring med hjemmesider og digital formidling
  • Har æstetisk ans for at placere kunsten, så vores gæster får en æstetisk oplevelse
  • Er interesseret i at formidle kunst og Fyns Grafiske Værksteds historie
  • Kan bevare overblikket over processen

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til daglig leder Lene Leveau på e-mail: fynsgrafiskevaerksted@gmail.com

Fyns Grafiske Værksted er en selvejende Institution med ca. 300 medlemmer over hele verden. Vi råder over et grafisk værksted og grafikgalleri, hvor vi holder 12 udstillinger årligt. Vi bor i Odense centrum lige overfor det nye HCA-museum. Vi afholder kurser i mange forskellige grafiske teknikker – både for børn og voksne. Vi er en del af et internationalt netværk for grafikere, og har gæsteboliger for kunstnere fra ind-og-udland.

Fyns Grafiske Værksted er en del af det aktive kunst og kulturliv i Odense, og indgår i samarbejde med byens øvrige kulturinstitutioner.

Bemærk: Du skal ofte bruge forhåndsgodkendelse fra dit universitet eller studievejleder for at sikre, at projekter eller specialeopgaver på AAU Jobbank vil blive accepteret som en del af dit studie. Kontakt de relevante aktører i god tid for at sikre, at du vælger det rette projekt.