FN-Missionen i Genève søger praktikanter for perioden 1. september 2022 til den 31. januar hos Den danske FN-mission i Genève

Hvad laver vi i Genève?
Danmarks Faste Mission ved de Forenede Nationers kontor i Genève varetager de danske relationer til FNs organisationer indenfor 4 hovedområder:
Flygtninge og Migration, Menneskerettigheder, Sundhed og Handel og Udvikling.
De vigtigste samarbejdspartnere er FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), FN’s Migrationsorganisation (IOM), FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder
(OHCHR), Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FNs HIV/AIDS program UNAIDS og Danmarks handelspolitiske interesser i forhold til Verdenshandelsorganisationen (WTO). Dertil kommer arbejde i forhold til Internationalt Røde Kors (ICRC/IFRC), Den Globale Fond til bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria og andre private eller internationale organisationer, der har hovedkvarter i byen.

Opgaverne for praktikanten vil omfatte:

  • mødedækning
  • skrive indberetninger til Udenrigsministeriet
  • research og informationssøgning
  • planlægning og afvikling af events
  • kommunikative opgaver i forbindelse med sociale medier
  • praktiske ad hoc opgaver

Kvalifikationer:

  • Du er indskrevet på en videregående uddannelse
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du har gode formuleringsevner og analytisk sans
  • Du er selvstændig, grundig og ansvarsbevidst

Du vil blive tilknyttet en akademisk vejleder under dit praktikforløb på FN missionen.

Du skal kun indsende én ansøgning. I din ansøgning må du gerne indikere,
om der er et eller flere af følgende arbejdsområder, der har din særlige interesse.

  1. Økonomiske spørgsmål og handel
  2. Humanitær bistand
  3. Menneskerettigheder
  4. Sundhed

Din ansøgning:

  • Ansøgning skrives på dansk (max. 1 A4-side)
  • Du skal vedlægge CV og karakterblad fra uddannelsessted(er)
  • Du kan evt. vedlægge anbefalinger og andre relevante bilag.
    Ansøgning og bilag fremsendes i én samlet PDF-fil.
  • Udfyld e-mailens emnelinje således: Praktikansøgning. Efterår 2022. Emneområde. Dit navn.
  • Send ansøgningen til email-adressen gvamis@um.dk.

For yderligere praktiske informationer om praktikophold på FN missionen
i Genève henvises til Praktikant på FN-Missionen: Praktisk information
Ansøgningsfristen er : d. 4. februar 2022

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende praktikophold ved FN-missionen, kan du skrive til gvamis@um.dk. eller kontakte praktikkoordinator Ann Louise Klit enten per mail annlbo@um.dk. eller telefon +41 22 918 00 52.

Endvidere henvises til Udenrigsministeriets retningslinjer for uddybende information.

Bemærk: Du skal ofte bruge forhåndsgodkendelse fra dit universitet eller studievejleder for at sikre, at projekter eller specialeopgaver på AAU Jobbank vil blive accepteret som en del af dit studie. Kontakt de relevante aktører i god tid for at sikre, at du vælger det rette projekt.