Controller for statens største regnskab

  SKAT
  Fuldtidsjob
  Østjylland, Sydøstjylland
Ansøgningsfrist: 01.02.2017

Controller for statens største regnskab Udviklingsorienteret controller med stærke kommunikationsevner
Vil du være med til at udvikle controlling af SKATS indtægtsregnskab, der indeholder indtægter på ca. 950 mia. fra skatter og afgifter fra 4,2 mio. borgere og 700.000 virksomheder? Tænker du i optimering og værdiskabelse? Så er det måske lige dig, vi har brug for som controller for statens største regnskab.

Bredt ansvar fra udvikling til udførelse
Du vil få medansvar for at udvikle et nyt koncept for controlling i SKAT, der skal sikre, at der ikke sker fejl i regnskabet. Konceptet skal medvirke til at uregelmæssigheder opdages så tidligt som muligt, og at afvigelser i forhold til lovændringer, samfundsforhold, forventninger og tidligere år kan forklares. Udover at udvikle konceptet, deltager du i høj grad selv i controllingopgaverne.

Controllingen skal på sigt bredes endnu mere ud, så den dækker kontroller fra inddata til endeligt regnskab. Herudover udarbejder du - på baggrund af controllingen – relevant information, som kan sendes til SKATs mange interessenter.

Talstærk og kommunikativ
Din teoretiske baggrund og din hidtidige erfaring med controlling giver dig et godt fundament for at kunne lykkedes i stillingen. Din uddannelse, fx cand.merc., cand.oecon. eller lignende, gør dig i stand til at arbejde selvstændigt, effektivt og med stor ansvarsfølelse for de opgaver, du stilles. Desuden har du en god forretningsforståelse og tænker i helheder. Du har en naturlig både faglig og personlig gennemslagskraft, og dine gode kommunikative evner gør, at dialogen med dine samarbejdspartnere er konstruktiv og værdiskabende.

Din interesse i IT-systemer kommer dig til gode i stillingen, da vi – udover at anvende SAP som

økonomisystem – arbejder med en række understøttende systemer, der afleverer data til SAP. Vi forventer, at du er erfaren bruger af MS Office. Over de næste år skal SKAT arbejde en del med understøttende IT-systemer, og du vil have gode muligheder for at få indflydelse på opsætningen af disse.

Om Regnskab – Skatter og Afgifter – din nye arbejdsplads
Du kan se frem til at blive en del af et fagligt udviklende kontor med 20 gode kolleger, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og humoristisk. Du får stor selvstændighed og mulighed for indflydelse på arbejdsgange og processer. Vi har et godt socialt og uformelt arbejdsmiljø, og der vil også være mulighed for hjemmearbejdsdage. Du refererer til regnskabschefen.

Ansøgning og kontakt
Send senest den 1. februar 2017 din ansøgning og dit CV via linket ’Søg jobbet’. Har du spørgsmål inden da, så ring gerne til regnskabschef, Christina Liljegren, på tlf. 72 37 87 35, eller send en mail til . Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Stillings-ID
101325

Ansøgningsfrist
01-02-2017

Arbejdssted
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens


Opslagstype

Fuldtidsjob

Geografi

Østjylland
Sydøstjylland

Uddannelse

Økonomi & Revision
Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

Økonomi & Forvaltning
Data & analyse

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores virksomhed

SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Læs virksomhedsprofilen


HR-chefens svar


Billede
 

Hvad er vigtigt, når man søger uopfordret hos jer?

Søger man uopfordret er det vigtigt at have gjort sig tanker om ønsker til jobindholdet samt hvordan man kan bidrage til organisationen. Jo mere detaljeret og specifik man i sin uopfordrede ansøgning er, des lettere bliver det for os at vurdere matchet.

Læs flere spørgsmål og svar


Typiske medarbejderprofiler


Billede
 

Digital Designer i SKAT

Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.

Læs talentartiklen


Virksomheden på sociale medier

Twitter


 

YouTube


 

 
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)