Vil du være med til at gøre en forskel for hele Danmarks skatteforvaltning?

SKAT

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Vi søger dedikerede fuldmægtige og konsulenter til SKATs direktionssekretariat.

Er du stærk til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, kan du lide en alsidig hverdag, og synes du, det er spændende at arbejde i et meget travlt og til tider hektisk miljø? Så er du måske en af vores nye medarbejdere.

Vi udvider direktionssekretariatet i SKAT og søger derfor 4-6 ambitiøse samfundsvidenskabelige og juridiske kandidater med stærke kompetencer. Vi kan tilbyde dig at være med i en af de største forandringsprocesser i staten lige nu. Hos os vil du få en dynamisk arbejdsdag i et kontor med højt kvalificerede kolleger, som sammen og hver for sig er dedikerede til at bistå SKATs samlede direktion og organisation med hverdagen, og med overgangen til den nye skatteforvaltning.

Du skal være omhyggelig, løsningsorienteret, god til proces, lægge vægt på høj kvalitet og have et tværgående perspektiv i din opgaveløsning.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med direktionsbetjening og ministerbetjening i bred forstand i tæt dialog med SKATs øverste ledelse og Skatteministeriets departement.

Opgaverne er forskelligartede og vekslende fra sekretariatsbetjening, analytisk, politisk og juridisk kvalitetssikring bl.a. ift. Folketingets Ombudsmand, rådgivning, opbygning af netværk og ledelsesstøtte.

Samtidig vil du få en nøglerolle i at få hele samspillet til at fungere optimalt mellem SKATs store organisation og menneskene i den, mens SKAT gennemgår denne historiske omorganisering.

Dine kompetencer
Du har en relevant videregående uddannelse, gerne inden for det samfundsvidenskabelige eller det juridiske område, kombineret med erfaring med departements- minister- og/eller direktions/ sekretariatsbetjening. Derudover lægger vi vægt på at:

  • du har stærke kommunikative kompetencer og evner hurtigt at sætte dig ind i forskelligartede problemstillinger, så du kan overskue betydningen af de beslutninger, der træffes, også i et langsigtet perspektiv
  • du er god til at opbygge netværk og relationer, så du kan agere på tværs i SKAT og Skatteministeriets departement
  • du er proaktiv, har blik for at sætte opgaver i gang og følge op på dem
  • du bevarer overblikket samtidig med, at du har øje for detaljen
  • du indgår i en konstruktiv dialog uanset opgavemængden
  • du er fagligt dygtig, som jurist eller som samfundsvidenskabeligt uddannet
  • du har et karriereperspektiv

Om direktionssekretariatet – dit kontor
Du bliver en del af et velfungerende kontor, hvor du får 15 dygtige kolleger.

Vi har en uformel omgangsform, vi er nysgerrige på vores organisation og menneskene i den, indspark er velkomne, og vi er fleksible, empatiske og meget ambitiøse med vores opgavehåndtering.

Ansøgning og kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Karoline Klaksvig på telefon nr. 7238 8626. Ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale bedes sendt via nedenstående link ”Søg jobbet”. Vi skal have din ansøgning senest 16.august 2017. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. Læs mere om skatteforvaltningens organisering på www.fra1til7.dk. Direktionssekretariatet er placeret i SKAT København, Østbanegade 123, 2100 København Ø, og bliver en del af den kommende Skattestyrelse, som får hovedkontor i København.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du vil blive ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 16.08.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Jura
Samfundsvidenskab
Administration
Data & analyse
Jura
Politik & Samfund
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 11.07.2017, sidst opdateret d. 11.07.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.linkedIn.com/company/skat

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.aau.dk/job/1031010/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT