Projektkonsulent til systemopsætning i Sydbank, Aabenraa

Sydbank

Fuldtidsjob
Sønderjylland

Sydbank er sat i verden for at være en bank tæt på kunderne. Vi finder løsningerne, der hvor de er, hurtigt og effektivt. Vi bygger på relationerne mellem mennesker. Og vi har fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Gammeldags nærvær, ny teknologi – vi bruger det, der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med professionel rådgivning. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

I afdelingen Priser og Lønsomhed sikrer vi, at Sydbanks produkter har de rigtige egenskaber i forhold til kundernes behov, og vi sørger for, at der er den rigtige sammenhæng til rente- og gebyrstrukturen. Vi arbejder hver dag med at understøtte strategien, hvor vi har ansvaret for systemopsætning og samtidig fokuserer på prissætning og lønsomhed. Derudover er vi med i produkt- og konceptudvikling med det mål, at nyudvikling understøttes effektivt af systemopsætningen.

Besidder du et højt fagligt niveau indenfor IT-systemadministration, samtidig med at du motiveres af at skabe struktur og sammenhæng i systemopsætning? Er du en stærk team-player, og søger du et forpligtende samarbejde, hvor vi i fællesskab når vores mål? Så er du måske vores nye projektkonsulent.

Som projektkonsulent skal du blandt andet:

  • Oprette produkter, rentepriser og gebyrer i Bankdatas systemer
  • Indtaste rentesatser – dagligt, ugentligt, kvartalsvis
  • Opdatere systemer ved afvikling af makro-kørsler
  • Udarbejde og afvikle dataudtræk. Vi bruger BI SQL
  • Optimere driften og lave servicestandarder
  • Samarbejde med afdelingerne Intern Revision og Jura og Compliance i forhold til kontroller, forretningsgange mv.
  • Udarbejde og opdatere forretningsgange
  • Deltage i produkt- og konceptudvikling, sammen med andre forretningsområder

Vi forventer, at du:

  • Har en IT- eller bankfaglig erhvervsbaggrund, gerne suppleret med en videregående uddannelse, fx HD
  • Har solidt kendskab til systemopsætning – gerne fra den finansielle sektor. Alternativt er det en fordel, hvis du er en dygtig bruger af Bankdatas systemer
  • Har stærke IT-kompetencer og interesse for at lære nyt indenfor området
  • Er ambitiøs, proaktiv og initiativrig, så du selvstændigt løser opgaverne til tiden med høj kvalitet
  • Udviser modenhed og beslutsomhed i din kontakt med kolleger
  • Arbejder struktureret og systematisk samt evner at se muligheder for at effektivisere processer

Vi tilbyder:

  • Store muligheder for indflydelse på udviklingen af pris-området i banken
  • Et spændende og udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i et uformelt og ligefremt arbejdsmiljø med en god, direkte og uhøjtidelig omgangstone

Vil du vide mere ...
om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Kim Schwarz Sparre på 74 37 27 17 eller 23 61 86 77. Alternativt på e-mail:

Ansøgningsfrist 10. august
Send din ansøgning hurtigst muligt dog senest 10. august. Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

Område Erhverv ...
er fysisk placeret i Sydbanks hovedsæde på Peberlyk i Aabenraa.

Området – under ledelse af direktør Morten Barsballe Nielsen – omfatter udover Priser og Lønsomhed, afdelingerne Erhvervskunder, Trade Finance, Risk Management, Cash Management og Betalingsformidling.

Området beskæftiger ca. 60 dygtige og engagerede medarbejdere.


Ansøgningsfrist d. 10.08.2017

Fuldtidsjob
Sønderjylland
Samfundsvidenskab
Teknik & Teknologi
Økonomi & Revision
Bank & Forsikring
Data & analyse
Økonomi & Forvaltning
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 11.07.2017, sidst opdateret d. 11.07.2017




Sydbank A/S - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Sydbank A/S
Sydbank A/S
Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer.

Placering
Peberlyk 4, Postboks 169
6200 Aabenraa
Bankens hovedsæde ligger i Aabenraa, og derudover har vi ca. 100 filialer fordelt over hele landet. Uden for Danmark driver vi bank i flere byer i Tyskland, bl.a. Flensborg og Berlin.
Branche

Finans, Forsikring & Pension

Banker, sparekasser, forsikringsselskaber og pensionsselskaber og foreninger er de vigtigste virksomheder i denne branche.

Logo: Sydbank A/S
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.sydbank.dk

Sydbank A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.aau.dk/job/1030866/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT