Digital kommunikationskonsulent

SKAT

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Har du skarpe kommunikationsevner, og er du glad for at formidle på web, så er det måske dig, vi mangler som digital kommunikationskonsulent i Digital Kommunikation og Design.

Spændende arbejdsopgaver inden for digital kommunikation
Du bliver en del af kontoret Digital Kommunikation og Design, der udvikler og driver websitet skat.dk og andre digitale services. Vi er også involveret i en lang række projekter på tværs af SKATs digitale løsninger og kontorer.

I Digital Kommunikation og Design arbejder vi på at optimere skat.dk og SKATs forskellige andre selvbetjeningsløsninger. Vi har fokus på at skabe løsninger og services, der på én gang understøtter brugernes behov og samtidig lever op til forretningens mål.

Dine opgaver
• Webredaktør for udvalgte emner på skat.dk, hvor du skal skrive og redigere teksterne samt

udvikle vejledning om skat, fx som infografik, video eller beregnere

• Kvalitetssikre indhold både fagligt og sprogligt blandt andet ved at indgå i fagligt samarbejde

med kolleger i fagkontorerne

• Andre webkommunikationsopgaver - også på tværs af kanaler

• Tage del i udviklingsprojekterne i redaktionen. Det kan fx være en læringsplatform til nystartede

virksomheder, forbedret vejledning til udlændinge eller indholdet til den kommende

Bogføringsguide

• Brugerinddragelse - vi har vores kunder i centrum for al vores udvikling.

Digital Kommunikation og Design – dit kontor
Du vil få en spændende og travl hverdag med mange berøringsflader i SKAT. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og skabe udvikling. Derudover får du en hverdag i selskab med gode kolleger, der alle vægter humor og en uhøjtidelig omgangstone højt og gerne vil gøre det lettere for borgere og virksomheder at betale skat. Dine kolleger er alt fra webkommunikatører, tekniske udviklere, UX-eksperter til webdesignere. Skat.dk har 38 mio. besøgende om året og 91 mio. sidevisninger.

Digital Forretning og Strategi – din afdeling
Digital Forretning og Strategi er en del af forretningsområdet IT og Data, som understøtter digitaliseringen i SKAT med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov samt understøtter de interne, digitale processer for videndeling.

Dine kompetencer
Du er kommunikativ stærk og har fokus på udvikling samt interesserer dig for webkommunikation. Udover at være glad for at skrive, så er det en fordel, at du har erfaring med at formidle på web samt indsigt i webbrugeres adfærd.

For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du har følgende personlige kvalifikationer:

• Er udviklingsorienteret og iderig, men kan også håndtere driftsopgaver

• Er åben, imødekommende og en udpræget teamplayer

• Kan samarbejde og arbejde tværfagligt i redaktionen og med andre kontorer

• Kan argumentere for din faglighed i sammenhænge, hvor flere interessenter er i spil.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning, CV og relevante dokumenter via linket ”Søg jobbet” senest den 6. august. Har du spørgsmål kan du kontakte kontorchef Anne Dorte Erstad Jørgensen på tlf. 72372629 eller e-mail .

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er Østbanegade 123, 2100 København Ø.

Arbejdsstedet er indtil videre Østbanegade 123, 2100 København Ø. SKAT vil som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. Du kan læse mere herom på www.fra1til7.dk. Vi gør opmærksom på, at stillingen fremadrettet vil høre under Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som fortsat vil have adresse i København.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøgningsfrist d. 06.08.2017

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Humaniora
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 07.07.2017, sidst opdateret d. 07.07.2017




SKAT - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.linkedIn.com/company/skat

Blog

Læs mere om os i vores blog / karriereside:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.aau.dk/job/1029553/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT